Skånsom afrensning, der er tilpasset det følsomme øjenområde, anbefales til behandling af tørre øjne. Afrensning kan forbedre effekten af øjendråber mod tørre øjne uanset sværhedsgraden.
Afrensning er en vigtig del af behandlingen af kroniske gener som tørre øjne og øjenlågsbetændelse (blepharitis). Den bør gentages morgen og aften i 3 uger og derefter en gang dagligt. Ved særligt svære gener kan det være nødvendigt at rense morgen og aften i 12 uger. Spørg øjenlægen hvis tilstanden ikke bedres. Husk at generne ofte er tilbagevendende og derfor er det en god idé at gøre øjenlågsrensningen til en daglig rutine på linie med tandbørstningen.